OM CFR HOSPITALER


CFR Hospitaler A/S blev stiftet i Hellerup i 2004 under navnet Center for Rygkirurgi A/S. Bag etableringen stod tre erfarne og anerkendte rygspecialister fra Rigshospitalets rygenhed. Center for Rygkirurgi var det første privathospital i Danmark, der udelukkende fokuserede på udredning og behandling af patienter med lidelser i ryg og nakke. I 2008 udvidede centret med endnu en afdeling i centrum af Odense.

Fra 2010 til i dag opkøbte Center for Rygkirurgi løbende en række andre anerkendte privathospitaler og -klinikker. Herunder bl.a. det tidligere Erichsens Privathospital - Danmarks ældste privathospital i Charlottenlund - samt den anerkendte ortopædkirurgiske privatklinik Bondovej i Odense. Sammenslutningerne af  hospitalerne har gennem en kort årrække fungeret under navnet Center for Rygkirurgi & Bekkevold Privahospital, men har siden foråret 2014 været samlet under det nuværende navn CFR Hospitaler A/S.

1. juli 2015 opkøbte CFR Hospitaler, Københavns Privathospital og senest har CFR Hospitaler pr. 11. november 2015 opkøbt Privathospitalet Skørping. Sammenslutningerne har skabt en stærk symbiose af ekspertviden, stor erfaring og høj faglighed, der kommer alle patienter, pårørende, samarbejdspartnere og ansatte til glæde og gavn. Med over 220 medarbejdere og mere end 36.000 patientkontakter og 6.500 operationer årligt er CFR Hospitaler landets største landsdækkende, danskejede privathospital med fire store afdelinger på Sjælland, Fyn og Jylland.

Vi er et alsidigt hospital med en lang række lægelige specialer repræsenteret. Vores læger er alle anerkendte speciallæger med mange års erfaring inden for hvert deres fagområde. På vores hospitaler tilbyder vi undersøgelser og behandlinger med avanceret teknologisk udstyr i moderne omgivelser.

Vi har i dag afdelinger i både Hellerup, Lyngby, Odense og Skørping.